Gå til hovedindhold

Før dit barn starter - overgang fra dagtilbud til skole

Dit barn skal have en god og tryg start på skolelivet.

Indhold

    Derfor samarbejder vi med dagtilbuddet om overgangen fra børnehave til skole.

    Tranbjergskolen har et godt og tæt samarbejde med Tranbjerg Dagtilbud om overgangen fra børnehave til skole. Vi har fokus på, at børnehavens viden om barnets trivsel og udvikling følger med over i skolen, så vi ved, hvordan vi bedst hjælper dit barn med at få en god skolestart.

    Her er dialoghjulet, som du sikkert kender fra børnehaven, et rigtig godt redskab. 

    Kommende skolebørn 2025

    Vi laver hvert år en række arrangementer, hvor du og dit barn kan komme og se vores skole, møde klassekammeraterne og snakke med lærere, pædagoger og skolens ledelse. Alle børn, som bor i skoledistriktet og ikke har ønsket andet, bliver automatisk optaget på skolen.

    Der vil løbende være info og invitationer her på siden. Brevet vedr. første skoledag vil også blive tilsendt i E-boks, når barnet er optaget på Tranbjergskolen og klasserne er dannet.

    Har du spørgsmål til skolestart, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Benny Thøisen på tlf. 4185 5338 eller mail bentho@aarhus.dk.

    Sidst opdateret: 15. august 2024