10. klasse på Tranbjergskolen – så er du rigtig godt på vej
Studieretninger
Når du starter i 10. klasse, kommer du til at gå på en af vores to studieretninger: Gym eller Flex. Din studieretning afhænger af dine fremtidsplaner, og dine boglige fag vil være tilrettelagt ud fra den studieretning, du går på. Uanset hvilken retning, du vælger, har vi lærere fokus på tre ting, som vil holde dig på sporet:
Fællesskab - Læring - Uddannelsesparathed
For begge studieretninger gælder de obligatoriske fag dansk, matematik og engelsk. Herudover kan du vælge fysik og tysk. Læs meget mere om 10. klasse i folderen her:
Folder 10. klasse
Gym - Fagligt boost og fordybelse
- Flere timer i dansk og matematik
- Samfund og kultur
- Prøveforberedelse, mental styrke og lektiehjælp
- Afklaring i forhold til ungdomsuddannelse og videre forløb
Flex - Praktik og SUPER-Flex
- Individuelt planlagt forløb
- Flex eller SUPER-flex (praktik og fokus på erhversuddannelse)
Linjer
10. klasse på Tranbjergskolen har tre linjer: Fokus på fremtiden, Sport 360 og E-sport. Du skal vælge én linje, du vil fordybe dig i, når du starter på skolen. Du har i gennemsnit en linjedag om ugen. Du skal vælge den rigtige linje for at få det mest spændende år i 10. klasse. Uanset hvilken linje, du vælger, har vi lærere fokus på de tre ting, som vil holde dig på sporet: Fællesskab - Oplevelser - Udfordringer på den fede måde
Fokus på fremtiden
Fordybelse i uddannelsesmuligheder, parathed og personlig udvikling:
- Praktik
- Ekstra brobygning
- Uddannelsesviden
- Skolesmart
- Ungdomsliv og selvstændighed
Sport 360 – udfordringer fysisk og mentalt
Fordybelse i:
- Krop og kost
- Kom i form
- Mental styrke
- Idræt og træning
E-sport - tilvalg
Du kan vælge E-sport som ekstra fag uanset hvilken linje, du har.
- Der spilles i perioder af året
- Fokus på samarbejde og strategi
- Forskellige spil
Introlejr
Lejr er sjovt - lejr er spændende OG det betyder nye venner.
Få dage efter skolestart mødes vi alle og kører sammen i bus til Sahl, hvor vi er i tre dage.
Det er heldigvis obligatorisk, så her kommer ALLE.
Vi skal løse spændende opgaver sammen, høre om os selv og vores muligheder, lytte til musik, lave sjove aktiviteter, lytte og fortælle, bruge vores kroppe, blive bevidste om fremtiden foran os, lege og spille bold, blive bedre til at løse vanskeligheder, være gladere for den, der er tættest på os: Nemlig dig selv!
En stor oplevelse, som vil være unik for dig i din udvikling i årene fremover…
Som deltager i vores forløb opnår du en grundlæggende viden om faktorer, der påvirker læring og trivsel, samt en række praktiske færdigheder, som udvikler dine evner inden for:
- Kommunikation
- Teamwork
- Selvtillid og selvværd
- Personlige målsætninger og ledelse
- Motivation af dig selv og andre.
Med vægten på praktiske øvelser skaber vi forståelse, refleksion og mestring for dig og for hele gruppen. Det bliver helt fantastisk!